Info til dyrlæger om rejse med kæledyr

Generel information til dyrlæger om attestation af dyrepas, blanketter, certifikater og vaccinationer.

Når private udfører kæledyr til andre lande vil det typisk kræve, at dyret ledsages af papirer (Selskabsdyrspas eller Veterinærcertifikat/attester), som er attesteret af en praktiserende dyrlæge.

Indimellem vil det være påkrævet, at en embedsdyrlæge påtegner papirerne eller alene udsteder veterinærcertifikatet.

I sidstnævnte tilfælde vil den praktiserende dyrlæge blive bedt om at udfylde baggrundsdokumentation om dyrets sundheds- og vaccinationsstatus samt eventuelle prøveresultater, så embedsdyrlæge kan udfylde certifikatet.

Udstedelse af certifikater, attester, pas mv. er omfattet af reglerne i Certifikatbekendtgørelsen.

Hvilke vaccinationer, behandlinger eller test skal udføres?

Under de enkelte dyrearter finder du oplysninger om, hvilke importkrav de enkelte lande stiller - se linkene til venstre herfor.

Typisk er der fx krav om rabiesvaccination.

I bilag Ib i Kæledyrsforordningen, som ændret, finder du de tekniske krav til rabiesvaccinationen for rejser inden for EU og til EU. Heri står det nærmere beskrevet, hvilken type vaccine, der må anvendes, samt hvordan den skal administreres.

Vær opmærksom på, at der for rejse med dyr til lande uden for EU kan være særlige krav til vaccinationer, behandlinger og test.

Kan dyret komme tilbage til Danmark?
Det er altid vigtigt at sikre sig, at dyret også opfylder EU's indførselskrav, så det lovligt kan tages med retur til Danmark (EU), særligt hvis dyreejeren kun er udenlands på kortere ferieophold og særligt, hvis dyret har opholdt sig i et tredjeland.

EU har særlige importkrav for hunde, katte, fritter og fugle!


Personledsagede kæledyr inden for EU
I EU er der fælles regler for rejser af kæledyr inden for EU, samt import fra tredjelande, når disse rejser sammen med deres ejer (personledsagelse).

Hvad betragtes i EU som kæledyr?

Hvad betyder personledsagelse?

Såfremt der er tale om en personledsaget ind- eller udførsel af hund, kat eller fritte, skal dyret på rejsen være ledsaget af det blå EU-selskabsdyrspas.

I Danmark er det de praktiserende dyrlæger, som udsteder passet. Passet anvendes ved rejser indenfor EU og ved genindførsel til EU fra tredjeland. Vær opmærksom på, at visse EU-lande har særlige nationale krav, som er skrappere end EU-reglerne:
Se under afsnittet for Hunde, katte, fritter

Vær også opmærksom på, at der kan være skrappere krav til genindførsel til EU's område, end der gælder for rejse ud af EU's område.

Bestilling af pas

Autoriserede dyrlæger kan bestille pas hos Fødevarestyrelsen på følgende måde:
 
Benyt denne adresse:
 
 
Der kan som minimum bestilles 10 pas af gangen og max 500.
 
Prisen er pr. 1. april 2011 kr. 12,75 pr. stk. inkl. moms og fragtomkostninger.
 
Har du tidligere bestilt dyrepas kan du blot taste dit CVR nummer og derefter foretage din bestilling, ellers opret dig som ny kunde.
 
Der fremsendes ikke længere et indbetalingskort, idet passene nu skal betales samtidig med bestillingen vha. et Dankort eller et kreditkort.
 

Typiske spørgsmål i forbindelse med udstedelsen af pas og certifikater 
 

  • Får man mængderabat på passene ved bestilling af stort antal, f.eks. 500 stk.?
    Svar: Nej, der gives ikke mængderabat.
     
  • Hvor længe er passet være gyldigt?
    Svar: Passet vil være gyldigt, så længe den seneste rabiesvaccination eller -revaccination er gyldig. Derfor kan passet bruges så længe, der er plads i det til at skrive oplysninger om rabiesvaccination.
    Hvis der ved dyrets rejse også er andre krav som fx rabiesantistofblodprøvetest, vil resultatet af testen også skulle stå i passet.
     
  • Må jeg overføre oplysninger om andre fx udenlandske dyrlægers vaccinationer til det pas, som jeg udsteder?
    Svar: Nej, du må umiddelbart kun anføre oplysninger om vaccinationer eller tests, som du selv (eller din klinik) har udført.
    Dog kan du på grundlag af data certificeret af en anden person, som er bemyndiget hertil og i overensstemmelse med bestemmelserne i Certifikatbekendtgørelsen, særligt §§ 3 og 4, overføres oplysninger.

  • Hvor længe gælder rabiesvaccinationen?
    Svar: Rabiesvaccinationen er gyldig i henhold til de anbefalinger, som producenten af vaccine foreskriver.

    Vær opmærksom på, at dyret først tre uger efter overstået primærvaccination kan tages med på rejse, da der først her vil være indtrådt immunitet. Er der tale om en regelret revaccination, kan dyret dog tage af sted straks.

    Vær også opmærksom på, at mange lande (ikke EU-lande) kræver, at der foretages årlig revaccination, selvom der i Danmark fx anvendes Rabisin, hvor der anbefales en revaccination hvert tredje år. Ved udførsler til lande, som kræver årlig revaccination mod rabies, er det dét krav, som skal følges.

 


Kontakt