Import af avlsmateriale

Vil du importere eller indføre sæd, oocytter eller embryoner til avl, skal du følge reglerne, som beskrives på denne side.
Ved avlsmateriale forstås i sæd, oocytter og embryoner til avlsformål.

Sæd, oocytter og embryoner, der anvendes til fx forskningsformål, og som ikke vil resultere i et levende individ, hører under afsnittet om Non-food (animalsk biprodukter).
Læs om: Import af non-food.

Indførsel og import

Sæd, oocytter og embryoner skal være opsamlet under godkendte forhold, og det skal i forbindelse med indførsel fra EU ledsages af et sundhedscertifikat udstedt af de veterinære myndigheder i afsenderlandet. Certifikatet skal udarbejdes i TRACES.

Ved import fra tredjelande (lande uden for EU) skal det ledsages af et sundhedscertifikat udarbejdet af afsenderlandet. Derudover skal det grænsekontrolleres på et godkendt grænsekontrolsted.
Læs om: Grænsekontrol.

Under de enkelte dyreracer i venstremenuen kan du læse mere om de specifikke krav til indførsel/import af avlsmateriale.
Reglerne for indførsel/import af avlsmateriale finder du her:
Regler for indførsel og import af avlsmateriale


Kontakt