Dyrlægeregistret, der er ejet af Fødevarestyrelsen, er internetbaseret og har adressen vetreg.dk.
Oplysningerne i registret omfatter dyrlægers personlige oplysninger, som er opgivet ved ansøgning om autorisation, samt andre forhold af betydning for den enkelte dyrlæges autorisation. Oplysningerne er knyttet til det tildelte autorisationsnummer.
Registret indeholder desuden oplysninger om dyrlægepraksis, dyrlægers tilknytning til disse, og samarbejde mellem flere dyrlægepraksis. Oplysninger om en dyrlægepraksis er tilknyttet det tildelte praksisnummer.
Oprettelse af nye praksis
Dyrlæger skal selv gå ind i dyrlægeregistret med deres eget brugernavn og password, og oprette praksis samt knytte sig til praksis. Dyrlæger, som endnu ikke har fået det gjort, og mangler deres password, kan kontakte Fødevarestyrelsens Team for epidemiologi og veterinær sundhedsstyring på mail:
5.kontor@fvst.dk
Adgang til oplysninger i registret
Dyrlægeregistret er ikke offentligt tilgængeligt, og adgang til dyrlægeregistret kræver brugernavn og adgangskode.
Dyrlæger har adgang til alle oplysninger, der er registreret på dyrlægens eget autorisationsnummer. Endvidere har dyrlæger, der er tilknyttet dyrlægepraksis, adgang til de oplysninger, der er registreret på det pågældende praksisnummer.
Fødevarestyrelsen har adgang til alle oplysninger, der er i registret.
Apoteker og udvalgte foderstofleverandører har adgang til de oplysninger, vedrørende en dyrlæges autorisation, der kan have betydning for dyrlægens ret til at ordinere lægemidler.
Nyhedsbrev til dyrlæger
Tilmeld dig Fødevarestyrelsens nyhedsbrev til dyrlæger